Selvforsynende plusenergi-villa
Huset er opført som lavenergiklasse LE2020-byggeri - med en positiv energibalance ved tilførelse af vedvarende energi gennem solceller.
Plusenergi-villa i Viborg opført i træ
Plusenergi-villa i Viborg opført i træ – udvendig beklædt med STO pudsede fibercementplader, partielt lodrette trælister, samt tagpap tag med ensidig taghældning. Huset er opført som lavenergiklasse BR2020-byggeri – med en positiv energibalance ved tilførelse af vedvarende energi gennem solceller – derfor er huset ikke tilkoblet fjernvarmenettet.
Husets bærende konstruktioner udføres i 2 delte-træstolper – på et højisoleret betondæk/fundament. Gulvene er isoleret med 450 mm polystyren-plader. Huset er tænkt som ‘plus’ energibyggeri med en kompaktenhed, der styrer ventilation, opvarmning og varmegenvinding samt produktion af brugsvand ved hjælp af en varmepumpe.
Kompaktenheden leverer varme til rumopvarmningen via ventilationsanlæg og gulvvarme samt varmt brugsvand. Enheden har en jordvarmepumpe med 180 meter jordslanger og en luft til luft varmepumpe. Jordvarmen bidrager til gulvvarmen, mens luft til luft varmepumpen leverer det varme brugsvand. Friskluften forvarmes i et 35 meter langt jordrør, inden det kommer ind i huset og opvarmes yderligere.
Huset har skjulte solceller – til drift af varmepumpe for bæredygtig og vedvarende el-produktion og huset har en positiv energibalance på 1.307 kWh pr. år – og er dermed plusenergi. Det er opført som lavenergiklasse BR2020-byggeri og trykprøvet med en tæthed under 0,50 l/s/m2 ved 50 Pa (2020-krav).
Loftet i villaens opholdsrum, stue, spiseplads og køkken er beklædt med trælisteloft som integreret akustik dæmpende overflad – i kontrast til det hårde gulve og store vinduepartier.
Plusenergi-hus – lavenergiklasse 2020
Beliggenhed: Viborg
Status: Opført i 2013
Energiklasse: Energiklasse 2020 (A0)
Energiforbrug: 1.201 kWh pr. år
Størrelse: 160 + 60 m2
Bygherre: Privat
Foto: Rasmus Jensen ARKITEKT MAA